fredag den 22. maj 2009

No Day But Today

Hvad fanden blev der af no day but today? Det er en smuk filosofi, at leve i nuet kun gøre det der gør dig glad, men den holder bare ikke. Jeg forsøger, det gør jeg virkelig. Det er en ny måde at være på, som jeg har kastet mig ud i. Den går kort sagt ud på at gøre det jeg har lyst til, det der falder mig naturligt at gøre og hvis jeg ikke ved hvad jeg vil, så sørger min hverdag hele tiden for at give mig utallige muligheder, eller tvinge mig til at gøre ting. Man skal gøre hvad man har lyst til, eller ender man med at være ulykkelig!
Som i filmen "Yes man" hvor Jim Carrys karakter er tvunget til at sige ja til alt. Det er selvfølgelig ikke helt det samme, men han oplever da nogle ting han aldrig havde drømt om at opleve. Det ville være enormt spændende, at tage eksempelvis en uge, hvor man sagde ja til hvad som helst. Om jeg tør det er en helt andet sag, men det kan man da kalde "to seize the day".
Jeg vil gøre det der gør mig glad, lade være med at tvivle på alt muligt, og så vil jeg følge mine drømmer.

Og når alle disse store filosoferende ord så er sagt, så er jeg nærmest flov over, at jeg på trods af denne nye livsfilosofi, har brugt en hel dag (8 morgen til 1 nat) på at skrive en åndsvag fysikrapport. Nøøørj hvor har jeg bare andre sjovere ting at give mig til. Men selvom det ville være skønt, altid at gøre som man lystede, så er der var nogle omstændigheder der gør dette nærmest umuligt. For at opnå den ultimative glæde, er man nød til at ofre nogle ting.
Desuden kan man ikke føle lykke hvis ikke man tidligere har følt ulykke.

Dybe ord klokken 1 om natten. Goodnight.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar